AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
20:03:2023 13:25
Mitrovic så rødt efter dommer-skub: Så lang har karantæner været for lign. forseelser

Der kan vente en lang straf til Fulham-angriberen.


Aleksandar Mitrovic så rødt i gårsdagens FA Cup-kvartfinale mod Manchester United på Old Trafford.

For da Willian brugte hånden til hjælp for at forhindre et mål til Jadon Sancho, så blev den serbiske angriber udvist for at tage fat i dommer Chris Kavanagh efter VAR-kendelsen.

Som regel får man tre spilledages karantæne, men FA - det engelske fodboldforbund -  har dog mulighed for at anmode om at få en suspension forlænget, hvis de vurderer, at udvisningsforseelsen er virkelig usædvanlig.

Det oplyser The Athletic.

Det yderst troværdige medie oplyser, at FA kan fremlægge beviser for, at en straf er klart utilstrækkelig.

FA skulle efter sigende i øjeblikket være ved at gennemgå Kavanaghs rapport og kan i denne uge komme med en opdatering om en strengere karantæne til Fulham-stjernen.

Ifølge FA's regelsæt skal et krav indsendes til Fulham senest tirsdag klokken 13.00, hvorefter klubben eller Mitrovic har yderligere to dage til at svare.

En eventuel sag vil blive behandlet af en regulerende kommission.

Tidligere i Premier Leagues historie, så har vi set, at Sheffield Wednesdays Paolo Di Canio fik en karantæne på 11 kampe efter at have skubbet dommer Paul Alcock i gulvet i en kamp mod Arsenal i 1998, mens Aston Villas Leandro Bacuna blev udelukket i seks kampe, for at gå ind i den assisterende dommer Mark Russell i en kamp mod Derby i 2017.

LÆS OGSÅ: - Han skal mindst have 10 spilledages karantæne


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE