AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:02:2020 22:51
Mission Impossible på Allianz Arena: Gnabry og Lewandowski nedlagde Chelsea

Serge Gnabry blev dobbelt målscorer, da Bayern München besejrede Chelsea med 3-0.


Chelsea havde her til aften besøg af Bayern München i det første af de to opgør i Champions League-ottendedelsfinalen.

Lampards tropper kom med selvtillid i bagagen efter weekendens sejr over Tottenham.

Det var gæsterne, der satte sig på spillet fra kampens start, mens Lampards tropper stod dybt på banen. Bayern München kom frem til flere gode chancer, men Willy Caballero viste gode reflekser inde på stregen. 

Chelsea havde også deres muligheder, men det var gæsterne, der var tættest på. Efter en halv times spil måtte Thomas Müller se sit hovedstød blive afvist af stolpen, og derfor endte første halvleg uden mål.

Fem minutter inde i anden halvleg lykkedes det tyskerne at få bolden i mål, da Serge Gnabry sparkede bolden i kassen efter flotte kombinationer med Robert Lewandowski.

Få minutter senere var Serge Gnabry igen på pletten, og igen stod Robert Lewandowski for assisten.

Med et kvarter igen blev de endnu værre for The Blues. Alphonso Davies lagde bolden til rette for Robert Lewandowski, der let kunne gøre det til 3-0.

I det 83. minut blev Chelsea reduceret til ti mand, da Marcos Alonso blev udvist for at plante en arm i hovedet af den polske angriber. 

Mere blev det ikke til på Stamford Bridge denne aften, og dermed venter der en meget svær opgave for Lampard & Co., når de skal en tur til Allianz Arena næste gang.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED