Mindesmærket for de 8 – hvad skal vi med det?
Partierne i Københavns Borgerrepræsentation har godkendt, at der afsættes 200.000 kr. i indeværende år til en kunstnerkonkurrence med henblik på udformningen af et varigt mindesmærke, der skal hædre de 8 omkomne fodboldspillere i den tragiske flyulykke i Kastrup i 1960. Ydermere hensættes 1,6 millioner kr. i 2026 til den konkrete udførelse og opsætning af monumentet – under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgetforliget i oktober 2025 definitivt beslutter at omsætte projektet i praksis.
Sagen om mindesmærket er startet på initiativ af den fodboldhistoriske forening Gandil-Selskabet, og har vundet politisk gehør via et enestående benarbejde af Finn Rudaizky, tidligere DF, nu løsgænger i borgerrepræsentationen.
I dag kender kun de færreste til den tragiske historiske baggrund for mindesmærket. Den, og de 8 omkomne, er for de flestes vedkommende blevet glemt. Måske forholder mange sig skeptisk; hvad skal vi med et mindesmærke for noget der skete for 65 år siden?
De fleste danske fodboldentusiaster og fans er ganske vist bekendt med, at man i England og Italien har pendanter til Kastrup-tragedien.
Den engelske klub Manchester United mistede i 1958 8 fodboldspillere i en flyulykke i München. Adskillige ledere og journalister omkom ligeledes. Tragedien mindes flere steder i Manchester, både på klubbens stadion og på det engelske fodboldmuseum, der er beliggende i byen. Det er ikke for meget sagt, at mindet lever i bevidstheden hos alle engelske fodboldtilhængere.
Den italienske klub Torino FC mistede et helt fodboldhold i en flyulykke på Monte Superga i 1949. og der er rejst store monumenter på bjerget og ved det stedlige kloster. Alle i Italien kender til hændelsen, og den går aldrig i glemmebogen.
Selv om ulykken i Kastrup Lufthavn den 16. juli 1960 i samtiden var en national tragedie, er begivenheden nok for længst blegnet i erindringen hos de fleste. Men hvad skal vi så med et mindesmærke 65 år senere?
Det spørgsmål besvarer Michael Kjærbøl, der er formand for Gandil-Selskabet nu:
– Man kan undres over at der skulle gå 65 år inden mindet blev tingsliggjort. I Danmark har vi, besynderligt nok, ikke et museum for vores nationalsport. Heller ikke et nationalt sportsmuseum. Vi er heller ikke ret gode til at italesætte og ihukomme fortiden, selv om det ofte er nødvendigt at træde et skridt eller to tilbage for at kunne forstå nutiden – og for at kunne skue fremad. Tingsliggørelsen af fortiden er essentiel for, at begivenheden kan forblive en del af vores kollektive hukommelse. Det skylder vi de 8 dræbte landsholdsspillere og deres pårørende. Placeringen af mindesmærket bliver i givet fald i Valby Idrætspark, hvilket er en fremragende lokation. Der emmer af fodbold, historie og talentudvikling, og det er et sted, hvor fortid, nutid og fremtid mødes, og to af de omkomne var fra Boldklubben Frem.
Bestyrelsesmedlem i Boldklubben Frem, den tidligere landsholdsmålmand Per Wind, ser også gerne mindesmærket realiseret i Valby:
– Endelig, endelig, endelig, tænker jeg.
– Bedre sent end aldrig er måske en forslidt frase, men i dette tilfælde med et mindesmærke til minde om de 8 omkomne danske fodboldspillere, kommer frasen virkelig til sin ret.
– Selvfølgelig skal sådan en tragisk hændelse synliggøres. Derfor er jeg personligt som FREM’er, utroligt glad for at det endeligt sker, og at mindesmærket får til huse i Valby Idrætspark. Det synes jeg selvklart er den perfekte lokation, da det er Københavns kommune der lægger økonomi til.
– I mine 58 år i Boldklubben FREMs “tjeneste”, har jeg masser af gange kigget på den mindetavle der ærer mine 2 klubkammerater, og tænkt på hvor tragisk det har været at miste livet i så ung en alder, på vej til en fodboldkamp. På vej til det de alle elskede. Legen med den lille runde. De 8 spilleres liv sluttede alt alt for tidligt, lyder det fra Wind.
I KB ser den mangeårige leder og forhenværende landsholdsspiller, Niels-Christian Holmstrøm, tilbage på ulykken i 1960:
– Det var en traumatisk dag – ikke mindst for KB der mistede 3 af sine mest lysende talenter. Mindehøjtideligheden var for os ungdomsspillere i KB en af de sørgeligste dage i vort KB-liv.
– På KB’s anlæg på Peter Bangs Vej har der siden ulykken hængt en mindeplade til ære og minde for Arne Karlsen, Per Funch Jensen og Kurt Krahmer. Må de aldrig blive glemt!
Københavns Kommune nedsætter i første omgang en komité der skal drøfte udformningen af mindesmærket, med udgangspunkt i den føromtalte kunstnerkonkurrence, hvor tre udvalgte kunstnere får mulighed for at fremlægge deres forslag. Komitéen kommer til at bestå af repræsentanter fra kommunen, DBU, KB, Boldklubben Frem samt Gandil-Selskabet.
Der findes eksempler på mindesmærker, der prioriterer den kunstneriske proces på bekostning af dem, der mindes, og det vil de berørte klubber og Gandil-Selskabet gerne undgå her. Der er således enighed om, at der skal rejses et værdigt og tidløst minde, som sætter ofrene i centrum.
Den værste dag
Den 16. juli 1960 er den sorteste dag i dansk fodbolds historie.
Et chartret fly fra Zonen styrtede ned kort efter starten i Kastrup Lufthavn med 8 talentfulde landsholdsspillere ombord. Kun piloten overlevede.
Flyet skulle bringe spillerne til Herning for at spille en udtagelseskamp til OL i Rom mellem det danske U-landshold og B-landshold.
Ved takeoff i Kastrup væltede regnen ned, og maskinen var ikke udstyret med vinduesviskere og teknisk udstyr til at håndtere vejret. Zonen-flyet endte efter få minutters flyvning på hovedet i det lave vand i Øresund ud for lufthavnens område. De hårdt kvæstede og fastspændte spillere druknede eller blev dræbt på stedet ved nedslaget. En af spillerne overlevede, KB’eren Per Funch Jensen, men den kun 21-årige unge mand døde få timer efter på hospitalet af sine kvæstelser. Piloten var eneste overlevende. Han havde voldsomme mén efter ulykken.
Ulykkesmaskinen skulle have fragtet 9 spillere plus DBU’s generalsekretær, Erik Hyldstrup, til en træningsmatch i Herning mellem U- og B-landsholdet. Kort før flyet lettede, blev det besluttet at overføre Hyldstrup og den 9. spiller, Frems Erik “Manne” Dyreborg, til et andet og mindre fly, der også skulle fragte B.93’erne Bjarne Eklund og Bent Jørgensen samt Køge-spilleren Hans Andersen. Flyskiftet reddede Hyldstrup og Dyreborgs liv.
Men det reddede ikke Søren Andersen, Frem, Ib Eskildsen, Frem, Arne Karlsen, KB, Per Funch Jensen, KB, Kurt Krahmer, KB, Erik Jensen, AB, Erling Spalk, Ikast, samt Børge Bastholm Larsen, Køge.
Per Funch Jensen fra KB var blot 21 år og et af dansk fodbolds største målmandstalenter gennem tiderne. Trods sin unge alder havde Funch allerede repræsenteret nationen i 4 landskampe. Han var udtaget til den danske OL-trup før tragedien. Han gik i døden med to nære kammerater.
20-årige Arne Karlsen fra KB havde spillet 3 landskampe og var, ligesom Funch Jensen, udtaget til OL.
Karlsen var et blændende talent som forsvarsspiller.
Kurt Krahmer var endnu et strålende fodboldtalent fra KB. Han benævntes på det tidspunkt som en verdensklassespiller in spe. Han havde endnu ikke repræsenteret Danmark på A-landsholdsniveau, da han omkom. Kurt blev 21 år.
Søren Andersen og Ib Eskildsen var begge fra Boldklubben Frem. Opdraget i arbejderklubbens ånd og fællesskab var de klar til at tage til Herning til en kamp, der for dem var næsten perspektivløs, idet OL-truppen allerede lå fast, og dermed ikke havde reel sportslig værdi. Men de ønskede begge at repræsentere deres klub i denne officielle sammenhæng.
Angriberen Søren Andersen var udtaget til B-landsholdet. Han døde på sin 23-års fødselsdag.
Forsvarsspilleren Ib Eskildsen var udtaget til U-landsholdet. Han blev blot 19 år gammel.
Der findes i Boldklubben Frems klubhus en mindetavle for de to Frem-spillere.
Erik Pondal ”Pons” Jensen var med sine 29 år den ældste og mest rutinerede. Han var fra Akademisk Boldklub og havde spillet 20 landskampe for Danmark. Den uhyre vellidte Pons var ikke udtaget til den danske OL-trup, men var anfører for B-landsholdet. To dage før ulykken gennemlevede han en personlig tragedie, da hans mor pludseligt døde. Enhver havde kunnet forstå, hvis AB’eren havde valgt at melde afbud til den, for ham, udsigtsløse tur til Midtjylland. Men som loyal og pligtopfyldende sportsmand og forbilledlig kammerat tog han alligevel med i flyveren den 16. juli fra Københavns Lufthavn i Kastrup.
Børge Bastholm Larsen fra Køge Boldklub fulgtes med sine kammerater fra København. Bastholm havde spillet 11 A-landskampe og var udtaget til OL-truppen (ligesom Per Funch Jensen og Arne Karlsen). Backen, der arbejdede ved toldvæsenet i Køge, blev 29 år.
Erling Spalk fra Ikast var den 8. spiller. Den unge forsvarsspiller aftjente værnepligt på Sjælland og har formentligt glædet sig usigeligt til at repræsentere et dansk landshold for første gang på sin egen hjemegn. Erling blev kun 19 år.
