Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner: Vil løbe gennem en mur for Rodgers

14.07.2015 Kl. 06:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

James Milner kom i 2010 til Manchester City, og hans fem år i klubben resulterede i 147 ligakampe for den blå del af Manchester. I de senere år har han dog haft en marginal rolle for klubben, og derfor måtte den engelske landsholdsspiller finde nye græsgange for at kickstarte sin karriere. 

Destinationen blev Liverpool for den Leeds-fødte midtbanespiller. Der var ellers flere klubber inde i billedet, men et møde med Brendan Rodgers fik afgørelsen til at tippe Liverpools vej.

– Brendan havde en kæmpe rolle at spille i mit skifte. Jeg snakkede med ham om hans planer for mig og klubben. Han vidste en hel masse om mig, og det var betryggende. Efter min snak med ham, så havde jeg en følelse af, at jeg ville løbe gennem en mur for Brendan. Det er den slags manager, han er. 

– Jeg kunne have blevet i City og spillet der i fire-fem år til. Hjælpe til når det var nødvendigt og vundet trofæet hist og her. Men min spilletid ville forblive reduceret. Jeg vil gerne kunne se tilbage på min karriere med følelsen af, at jeg udløste alt mit potentiale. 

James Milner er blevet tildelt rygnummer 7 for Liverpool. 

Annonce