Milner: Vi skal være mere kedelige
Englænderen siger, at Pellegrinis mandskab vil foretrække at vinde 1-0 eller 2-0. Han føler, at holdet skal forbedre sig defensivt, hvis chancen for at vinde mesterskabet skal være til stede.
De udtalelser kommer efter et par målrige kampe. Først 6-3 mod Arsenal og så 4-2 mod Fulham i Carling Cuppen.
I den sidstnævnte kamp var City endda foran med 2-0 ved pausen, men Fulham formåede at udligne den føring, før Jesus Navas og James Milner slog sejren fast.
City indtager tredjepladsen i Premier League kun et point efter Liverpool, der topper ligaen med 36 point. På Boxing Day møder Manchester City Liverpool på Etihad Stadium, hvor City har vundet rub og stub i en hjemlige liga. Her vil Milner have sine holdkammerater til at være mere konservative i deres tilgang til kampen.
– Vi vil gerne have kampene til at være lidt mere kedelige, hvis det altså kan lade sig gøre – 1-0 eller 2-0 vil være fine resultater. Når man er foran 2-0, vil man gerne slappe lidt af, men det havde været et stort slag, hvis ikke vi havde vundet. Nu går vi ind i julen, hvor der venter mange kampe, sagde Milner til flere reportere efter kampen mod Fulham.
– Man kan ikke komme nogen steder i fodbold uden at score mål, men som et hold der gerne vil forbedre sig, må vi prøve, at forbedre os i den anden ende. Forhåbentlig kan vi få lidt flere clean-sheets, som vil blive vigtige, når vi kommer længere ind i sæsonen.
– Vi er nød til at arbejde med de fejl, vi laver som hold. Når vi indkasserer mål, er det ikke kun forsvaret og målmandens skyld, det er hele holdets skyld, slutter Milner.