Milner: Så længe jeg spiller, vil jeg blive i City
28-årige James Milner er gået ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med Manchester City. Den hårdtarbejende midtbanespiller vil gerne blive i klubben efter fire års succes, men erkender samtidig, at antallet af spilleminutter vil blive en afgørende del af den endelige beslutning.
– Dybest set, vil jeg gerne blive her, men kun så længe jeg får spilletid, udtaler Milner ifølge Sky Sports.
– Jeg elsker livet her, og forhåbentlig kan jeg blive here i lang tid endnu. Det bestemmes af, hvor meget fodbold jeg spiller. Jeg vil gerne føle, at jeg bidrager til noget.
– Jeg fik tilpas med spilletid sidste år. Måske ikke så mange kampe i ligaen, som jeg havde ønsket, men jeg følte, at jeg bidrog til de trofæer, vi vandt. Det er dét, det hele handler om.
James Milner, der har spillet i Manchester City siden 2010 efter sit skifte fra Aston Villa, har fået mere end 100 kampe for den nordengelske storklub siden da.