Milner rammer Beckham-niveau med dagens assist
James Milner er en stor profil i Liverpool, og i dag havde han endnu engang i en finger med i spillet, da Liverpool trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Leicester.
Her leverede Milner nemlig en assist til Roberto Firmino, som headede bolden i kassen og ind bag danske Kasper Schmeichel.
Netop denne assist bringer nu James Milner op ad rangstigen på listen over spillere med flest assists i Premier Leagues historie.
Denne liste rummer ellers nogle prominente navne, og da James Milner i dag assisterede for 80. gang, er han nu oppe på samme antal som Manchester United-legenden David Beckham.
Den 32-årige midtbanemand ligger nu på en delt syvendeplads. Over ham på listen er følgende storspillere:
1: Ryan Giggs (162)
2: Cesc Fabregas (111)
3: Wayne Rooney (103)
4: Frank Lampard (102)
5: Dennis Bergkamp (94)
6: Steven Gerrard (92)