Milner: Presspil bliver vigtigt mod Manchester City
Jürgen Klops Liverpool-mandskab tager en 3-0-sejr med til Etihad Stadium på tirsdag til det andet opgør af Champions League-kvartfinalen.
Klopps mandskab har to kampe i træk holdt rent bur, da de fulgte onsdagens europæiske sejr op med et målløst opgør mod Everton lørdag.
James Milner har været en nøglespiller i begge kampe, men den 32-årige midtbanespiller understreger, at han blot er en del af et godt hold.
– Antallet af kilometer jeg løber er ret stabile gennem sæsonen, men jeg tror, at de forleden var lidt højere (mod City, red.), fortæller englænderen ifølge ESPN.
– Det er en del af en midtbanespillers job og det har været en del af mit spil at kunne dække banen og det er noget, man har brug for på dette hold.
– Vi presser altid og man kan ikke lade ens holdkammerat presse for sig, man skal presse i antal og hvis én person ikke gør sit arbejde, så kommer man under pres, slutter han.
Kommer The Reds i semifinalen ville dét være første gang siden 2007.