Milner: Det er for tidligt at kritisere os
Liverpool kom godt fra start med to sejre i sæsonens første to kampe mod Stoke og Bournemouth, men herefter gik det ned ad bakke.
I de næste fire kampe blev det blot til to point, men i weekenden kom The Reds tilbage på sporet med en sejr over Aston Villa.
Brendan Rodgers & Co. besidder nu en 9. plads med elleve point og har to point op til Arsenal på fjerdepladsen.
James Milner, der gjorde det til 1-0 i 3-2-sejren mod Aston Villa, er af den overbevisning, at det for tidligt på sæsonen at kritisere Liverpool-mandskabet.
– Folk uden for klubben kritiserer os, men Manchester City har altså tabt flere kampe end os i denne sæson. Det er for tidligt at vurdere, siger han ifølge Daily Star.
– Der er altid et stort pres, når man spiller for så stor en klub, og der bliver sagt og skrevet en masse, når det ikke går godt. Derfor er det vigtigt, at vi står sammen i omklædningsrummet, slutter Milner.
James Milner står til at blive sparet forud for Europa League-opgøret mod FC Sion, så han er helt klar til opgøret mod Everton på søndag.