Milner: City skal vinde trofæer hver sæson
Det var nok ikke alle der havde forudset, at 28-årige Milner skulle gå hen og spille en vigtig rolle for et City-mandskab, der de seneste år har købt alvorligt ind, men ikke desto mindre, så virker Pellegrini til at være blevet begejstret for den engelske midtbanespiller.
Milner er dog godt klar over, at det ikke er en let opgave at forsvare en titel.
– Det er enormt svært at forsvare en titel – det fandt vi ud af efter vi vandt i 2012. Vi skal være på toppen i alle kampe, for ellers har vi ikke en chance.
– Det var fantastisk at vinde to trofæer sidste år, men det skal også være en vane for denne klub. Vi skal vinde titler hvert år, sagde Milner til City's officielle hjemmeside, og rundede af.
– Vi spiller for at vinde i alle turneringer. Sådan var det sidste år, og bliver det igen i år.