Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Milner: Champions League-finalen er vores chance for at rette op på skaden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.05.2019 Kl. 07:59
Liverpool missede Premier League-titlen, men der skal rettes op på den trofæløse sæson i Champions League-finalen, mener James Milner.

Liverpool har noget at rette op på, når de tørner sammen med Tottenham i dette års Champions League-finale.

The Reds kom lige akkurat til kort i titelkampen med Manchester City,  men James Milner og Liverpool-spillerne har chancen for at slutte sæsonen med et højdepunkt –  og det kæmper holdet hårdnakket for.

– I starten af sæsonen ville man have troet, at 30 sejre i 38 kampe ville være nok til at vinde mesterskabet,  men det viser selvfølgelig også noget om, hvor stærke Manchester City er, fortæller Milner til Liverpools hjemmeside.

– Vi bliver nødt til at være stolte af det, vi har opnået. Desværre var det lige akkurat ikke nok,  men comebacket mod Barcelona giver os chancen for at rette op på det hele og vinde det sølvtøj,  som jeg synes, vi alle fortjener.

Det er dog ikke kun Liverpool-spillerne, som James Milner føler,  har gjort sig fortjent til en triumf.  Holdets tolvte mand, tilskuerne, fansene, burde også blive tildelt en pris.

– Tilhængerne har været fantastiske hele sæsonen, og de har løftet os, når vi havde brug for dem.  De har haft vores ryg, selv når det så svært ud, og som jeg sagde, så fortjener gutterne på holdet et trofæ, men fansene gør også, siger Milner.

 

Annonce