Millionerne vælter ind: Chelsea tæt på kæmpe triumf
Storklubben Chelsea kan glæde sig over, at der lige nu bare tikker den ene million efter den anden ind på bankkontoen.
For når man præsterer rigtig godt til klub-VM, er der store pengepræmier på spil, og lige nu leverer The Blues i den grad varen.
Natten til lørdag stod London-klubben i kvartfinalen ved turneringen i USA, og her var brasilianske Palmeiras modstanderen.
Enzo Marescas mandskab var den klare favorit, og englænderne levede da også op til den favoritværdighed.
Stjernespilleren Cole Palmer bragte The Blues foran i første halvleg, inden den kommende Chelsea-spiller Estêvão udlignede fra en spids vinkel kort efter pausen.
Længe lignede det, at kampen skulle ud i forlænget spilletid, men mod slutningen af opgøret blev Weverton noteret for et selvom, og så blev det til den forventede sejr til Premier League-klubben.
I semifinalen venter en stor overraskelse i form af brasilianske Fluminense, som blandt andre har Thiago Silva som en vigtig del af holdet.
Indtil videre har det engelske mandskab nu sikret sig minimum 512 millioner kroner for at spille sig frem til semifinalen, og det beløb kan endda være helt op mod 676 millioner kroner, skriver DAZN.
Hvis det ender med, at klubben vinder hele turneringen kan den samlede indtjening nå op på svimlende 804 millioner kroner.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















