Millioner vælter ind: Chelsea indgår aftale med kryptofirma
Der er mange millioner kroner på vej til Chelsea.
The Blues har nemlig indgået en ny partneraftale med en kryptovirksomhed, der bliver den nye ærmesponsor på Chelsea-trøjen.
Det melder den engelske avis, Daily Telegraph.
I øjeblikket figurer Premier League-logoet samt teksten ‘No room for racism’ på begge ærmer på Chelsea-trøjen, men det bliver der altså lavet om på.
London-klubben har indgået en stor millionaftale med kryptovirksomheden, BingX.
BingX-logoet vil kun figurere som ærmesponsor for resten af sæsonen, mens der skal findes en ny sponsor til næste sæson.
I næste sæson vil BingX være sponsor for klubbens træningstøj, hvor logoet vil være til at finde.
Det meldes ikke, hvor mange millioner aftalen med BingX vil indebringe Chelsea.
Ifølge Daily Telegraph er der 18 ud af de 20 Premier League-klubber, som har indgået en aftale med en kryptovirksomhed.