Milan-holdkammerat afslører Balotellis drømmeklub
Mario Balotelli blev presset ud af Liverpool i sommer, hvor Brendan Rodgers lod angriberen træne på egen hånd, hvilket fik ham til at lade sig udleje til AC Milan, hvor Liverpool købte ham i 2014.
Her er angriberen at finde indtil næste sommer, hvorefter han står til at vende tilbage til Liverpool, men det er meget usandsynligt, at Merseyside-klubben og Balotelli igen skal samarbejde.
Derfor skal den kontroversielle italiener formentlig finde sig en ny arbejdsgiver, og hvis det står til Balotelli selv, er denne at finde i Spanien. Det fortæller den tidligere Real Madrid-målmand Diego Lopez, der nu er holdkammerat med Balotelli i Milan.
– Mario (Balotelli, red) er ikke som folk fremstiller ham, fortæller Lopez til Marca Plus.
– Han er en god fyr og en god spiller, og ved du hvad? Hans drøm er at spille for Real Madrid, slutter keeperen.
Er det en realistisk drøm for angriberen?