Mikkel Damsgaard skaber store overskrifter i England
Mikkel Damsgaard og Mathias Jensen er begge med fra start for Brentford, der lige nu møder Burnley på Turf Moor i lørdagens Premier League-kamp.
Brentford-bossen Keith Andrews har således fundet plads til danskerne på henholdsvis den offensive og centrale midtbane.
Det ser indtil videre ud til at være en rigtig god beslutning af cheftræneren, der netop har forlænget sin aftale med The Bees frem til 2032.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Mikkel Damsgaard med sjælden scoring
Den danske offensivspiller har nemlig scoret for Brentford, der er i aktion mod bundproppen fra Burnley.
Efter blot ni minutter dukkede den vævre tekniker op i feltet, hvor han med et solidt hovedstød kunne sende The Bees i front. Assisten kom fra Dango Ouattara.
Damsgaard har dermed leveret sin første scoring i den hjemlige liga siden 20. september sidste år, mens den FC Nordsjælland-uddannede spiller nu noterer sig for to basser i indeværende sæson.
Kort efter føringsmålet kunne Igor Thiago udbygge føringen til 2-0, mens den målgivende aflevering kom fra Mikkel Damsgaard.
Hvis klubben fra det vestlige London hiver alle tre point hjem, vil de cementere deres syvendeplads i Premier League.
Andetsteds er det kommet frem, at Kasper Schmeichel meldes færdig på landsholdet. Læs mere.



















