Mikkel Damsgaard skaber store overskrifter
Mikkel Damsgaard har haft en fantastisk sæson i Brentford-trøjen.
Den danske offensivspiller har nemlig genfundet sin storform under Thomas Frank, mens det er blevet til hele 10 målgivende afleveringer.
Derfor deler den tidligere FC Nordsjælland-juvel en fjerdeplads på listen over flest assists i Premier League. Det gør han sammen med Bukayo Saka fra Arsenal, Morgan Rodgers fra Aston Villa og Antonee Robinson fra Fulham.
Nu har en af holdkammeraterne fra Brentford været ude i medierne og rost den danske ‘Damsinho’ til skyerne i et interview med Viaplay.
Yoane Wissa har haft en flot sæson for The Bees, hvor angriberne har garnet 19 mål og leveret fem assists.
Alligevel har den congolesiske frontløber ros til overs for Mikkel Damsgaard, der ligeledes har brilleret i indeværende sæson.
– Han vænnede sig til at spille i Premier League efter noget tid, mens Thomas Frank og resten af hele klubben gav ham en masse kærlighed.
– Nu ser vi kvaliteterne, der virkelig kommer til udtryk, når han får friheden til det. Han har haft en fantastisk sæson, lyder det blandt andet fra den tidligere FC Lorient-spiller.
Du kan høre hele interviewet øverst i artiklen med klubkollegaen.
Samtidigt forlyder det, at Thomas Frank er havnet i store problemer i Brentford.



















