Mikel: Forlader ikke nødvendigvis Chelsea
Nigerianske John Obi Mikel mener ikke, at tilføjelsen af stjernen Fabregas presser ham ud af klubben, og han er ivrig efter at blive i klubben, som han har spillet i siden 2006.
Den 27-årige Mikel, som var med Nigeria til VM, fik kun 11 kampe fra start i sidste sæson, hvor spillere som Nemanja Matic, Ramires og David Luiz var fortrukket på den centrale midtbane, og han ser ud til at komme endnu længere bag køen om startpladsen på Chelseas midtbane med signingen af Fabregas, men det skræmmer ikke den tidligere Lyn-spiller.
– Jeg har ikke noget problem med signingen af Cesc Fabregas. Vi har spillet mod hinanden en masse gange. Vi spiller i øvrigt ikke samme position, udtalte Mikel til reportere fra goal.com.
– Chelsea er mit andet hjem. Du ved selvfølgelig aldrig, hvad der kan ske i fodbold, men jeg er meget glad i klubben, og jeg vil gerne blive i Chelsea.
– Jeg har stadig tre år tilbage af min kontrakt, og jeg vil gerne blive. Jeg vil gerne lykønske Cesc med hans transfer, og jeg ser frem til at spille med ham, slutter Mikel i et interview.