Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikel Arteta skriver historie

Af Morten Jørgensen
22.09.2025 Kl. 09:59

Mikel Arteta har et rigtig godt tag på Pep Guardiola i Premier League. Faktisk har han nu skrevet historie for lige præcis det. 

Søndag eftermiddag mødtes de to tidligere kollegaer, da Arsenal og Manchester City tørnede sammen i Premier League. 

Erling Haaland bragte tidligt i opgøret udeholdet foran, men i overtiden fik indskiftede Gabriel Martinelli gjort det til 1-1, som også blev kampens resultat. 

Med det ene point skrev Mikel Arteta samtidig også historie. Han er således nu den eneste manager i historien, der har undgået et liganederlag mod et hold trænet af Pep Guardiola fem kampe på stribe. 

Det er Opta, der er kommet med den statistik, som er kommet i hus efter to sejre og tre uafgjorte kampe de seneste gange, at Arsenal og Manchester City er tørnet sammen i Premier League. 

Arsenal er nummer to i Premier League med 10 point efter fem kampe, mens Manchester City er nummer ni med syv point. 

PSG kommer ikke til aftenens Ballon d’Or-uddeling

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce