Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikel Arteta lykkelig efter Arsenal-sejr i hård test mod West Ham

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
20.09.2020 Kl. 10:42
Arsenal og manager Mikel Arteta har fået en god start på den nye sæson med seks point i de to første kampe i Premier League.

Lørdag Vandt Arsenal med 2-1 hjemme mod West Ham i en hårdt tilkæmpet sejr, hvor sejren lige så godt kunne have endt hos West Ham.

Efter kampen var Arteta klar over, at Arsenal gjorde kampen sværere end nødvendigt for dem selv efter en ukoncentreret præstation, men han var stadig glad for, at de kunne finde vejen til sejr.

– Jeg er lykkelig over de tre point igen. Jeg vidste, hvilken type modstander vi havde foran os, og måden de spiller på, og hvor svært det ville blive, sagde Mikel Arteta ifølge Independent.

– Vi gjorde det endnu sværere for os selv med alle de bolde, vi gav væk, og de rum vi gav modstanderen.

– Men jeg er glad for, at vi fandt det rigtige moment og de rigtige reaktioner. Vi blev ved med at konkurrere og tro på det i de sidste 20 minutter. Der er stadig meget, vi kan blive bedre til.

Arsenal vandt kampen på et sent mål af talentet Eddie Nketiah.

 

Annonce