Mikel Arteta kræver regelændring efter nye skader
Arsenal-manager Mikel Arteta mener, at Premier League-klubberne skal have mulighed for at registrere flere spillere i trupperne.
I øjeblikket lyder begrænsningen på 25 spillere i hver trup, men i kølvandet på nye skader, mener spanieren, at de nuværende regler skal ændres.
Han blev spurgt ind til trupstørrelsen på et pressemøde fredag.
– Hvis vi får flere kampe, så vil krav til fysikken blive højere. Så det er en ændring indført, ellers skal vi have muligheden for 10 indskiftninger.
– Fem indskiftningerne er nu standarden, men det var en stor kamp at gå fra tre til fem indskiftninger. Jeg kunne ikke forestille mig de forudsætninger, vi ville have i dag efter sidste år med VM-slutrunden uden de fem indskiftninger. Det ville have været meget besværligt, siger Arteta ifølge nyhedsbureauet Press Association.
Både Gabriel Jesus og Thomas Partey er ude i adskillige uger.
Arsenal er indtil videre ubesejret i denne sæson. Lørdag er man værter for et opgør mod oprykkerne fra Sheffield United, der endnu ikke har prøvet at smage sejrens sødme i indeværende Premier League-sæson.
Arsenal har måttet undvære en række nøglespillere i længere tid i løbet af denne tid. Således har Bukayo Saka, Gabriel Martinelli og Leandro Trossard alle tilbragt tid på lazarettet, mens sommersigningen Jurriën Timber er ude i lang tid som følge af en knæoperation.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien
2. Morten Bruun: UEFA bør tildele United-spiller karantæne
3. Jadon Sancho i muligt chokskifte til rivaler?