Mikel Arteta: Han er den mest indflydelsesrige spiller i fodboldhistorien
I et interview med Planet Football, blev Arsenal-manager Mikel Arteta bedt om at vælge fem spillere til et fodboldhold.
I den forbindelse faldt førstevalget soleklart på Lionel Messi, der for tiden slår sine folder hos Inter Miami.
– Den første spiller, og jeg har ikke spillet med ham eller trænet ham, skal være Lionel Messi.
– Det er helt sikkert, for min mening er, at han er den mest indflydelsesrige spiller nogensinde i fodboldhistorien. Vi har aldrig set nogen gøre, hvad han gør på en fodboldbane og har gjort i så mange år.
– Jeg ville også udtage Ronaldo, og jeg ville også sætte den anden Ronaldo (brasilianske Ronaldo, red.), for siden jeg var dreng, har jeg været forelsket i ham.
Desuden fortæller Arteta, at han også ville udtage Johan Cruyff og Diego Maradona til holdet.
Arteta overgik med lørdagens sejr over Brentford trænerkoryfæet Arsene Wenger. Læs mere her.
Topstriden i Premier League er tæt lige nu, og både Arsenal og Liverpool deler den samme bekymring, mener Danny Murphy. Læs mere her.