Mike Dean erklæret uegnet: Nu forlader han engelsk fodbold
I 28 år har Mike Dean været en del af dommerstanden i engelsk fodbold, men det er nu endegyldigt slut efter en samtale med dommerchef Howard Webb.
Sådan lyder meldingen fra The Telegraph.
Samtalen gik ud på, at Webb og Dean blev enige om, at Dean skulle stoppe efter at være blevet fundet uegnet til at være VAR-dommer.
55-årige Dean stoppede som Premier League-dommer efter forrige sæson, inden han i sidste sæson i stedet blev VAR-dommer – dog uden succes.
Han har ikke haft en kamp siden februar, og nu er det blevet besluttet, at han ikke har en rolle i engelsk fodbold mere, hvorfor Dean nu skal finde ud af, hvad han skal tilbringe sin tid med.
Dean har en lang karriere i Premier League, hvor han dømte 560 kampe og uddelte 114 røde kort. Han dømte sin første kamp i verdens bedste liga i september 2000.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. BREAKING: Handlen er droppet – nu forhandler Lukaku med rivalerne
2. Fabinho skal erstattes: Klopp øjner afløser hos rivaler
3. Nu sker det: United får ny signing på plads i dag eller i morgen