Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mignolet: Vi får rettet op på tingene

22.09.2013 Kl. 13:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Simon Mignolet er overbevist om, at Liverpool kommer sig ovenpå choknederlaget til Southampton på Anfield i går eftermiddags.

Saints stjal noget overraskende alle tre point fra Liverpool i går, og selvom det formentlig har været en ordentlig mavepuster for Merseyside-klubben, så er deres belgiske målvogter fast besluttet på at rejse sig i midtugen, når Manchester United venter i Capital One Cup.

– Vi ønskede at vinde kampen. Især når man spiller hjemme på Anfield mod Southampton, så ønsker man at få tre point, fortæller Mignolet til klubbens egen hjemmeside.

– De kom her, blokerede os og var virkelig organiseret, hvilket gjorde det svært for os at spille og skabe chancer Hvis du derefter lukker et mål ind i anden halvleg, så er det en skuffelse, fortsætter den 25-årige keeper.

Simon Mignolet ser frem til at rejse sig i midtugen, når Liverpool drager til Old Trafford.

– Vi har en anden kamp på onsdag, hvor vi kan rette op på tingene. Jeg synes, det er et perfekt scenarie for at komme tilbage. Vi har en ordentlig omgang at se frem til, og alle kan rette op på tingene, forklarer den tidligere Sunderland-keeper, inden han afslutter:

– Nogle gange får du et skuffende resultat, men så er du nødt til at sørge for, at resultaterne og præstationerne bagefter bliver gode igen.

Liverpool var inden nederlaget i går ubesejrede i Premier League.

Annonce