Midtstopper taler ud efter hjertestop
I en kamp mellem Bournemouth og Luton i december faldt sidstenævntes anfører, Tom Lockyer, om med et hjertestop.
Hjertet stoppede med at slå i mere end to og et halvt minut.
Syv måneder inden var Lockyer kollapset på banen i playoff-finalen mellem Luton og Coventry på Wembley.
Den 29-årige Luton-anfører har indstillet sig på, at karrieren muligvis kan være ovre efter hjertestop.
– En beslutning om, hvorvidt jeg er i stand til at spille igen, må vente lidt.
– Men på et hvert tidspunkt kunne en kardiolog fortælle mig, at jeg ikke må spille igen.
– Jeg har fundet fred med, hvad der er sket. Jeg ser det bare som positivt, at jeg stadig er her, ikke, at jeg ikke kan spille igen.
– En beslutning er ude af mine hænder. Jeg ville elske at spille igen, og det har jeg ikke gjort til nogen hemmelighed, men det skal gøres på sikker vis.
– Jeg føler mig mere tryg, end jeg nogensinde har gjort. Jeg har en hjertestart indopereret siden. I sidste ende ligger beslutningen ikke hos mig.
– Jeg er utrolig heldig, at jeg har haft en karriere på 10 år, som har gjort, at jeg har spillet i enhver liga, fra non-League til Premier League, og at jeg har scoret i samtlige rækker.
– Jeg har også 14 landskampe for Wales. Det er mere, end jeg havde troet, siger Lockyer på en konference ifølge Daily Mail.
Luton har et point op til Nottingham Forest, som ligger lige over nedrykningsstregen i Premier League.
LÆS OGSÅ: – PL er meget åbne for kampe i USA



















