Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i stor krise: Liverpool forhandler med stjerne

Af Alexander Walther Petersen
19.12.2025 Kl. 10:14

Liverpool har haft en vanskelig sæson, hvorfor de nu gør klar til at hente friske forsyninger til klubben.

Efter at have været tæt på et skifte i sommer, er Marc Guéhi igen centrum for en sand transferthriller.

Crystal Palace er nu parate til at sælge deres 25-årige anfører allerede til januar for at undgå at miste ham gratis ved kontraktudløb næste sommer.

Ifølge rapporter har sportsdirektør Richard Hughes genoptaget og intensiveret forhandlingerne med stopperens bagland.

Selvom giganter som Manchester City, Real Madrid og Barcelona lurer i kulissen, peger pilen i retning af Anfield. Prisen forventes at ligge omkring 300 millioner kroner, hvoraf Chelsea sikrer sig en bid af kagen via en videresalgsklausul på 20 procent.

For Arne Slot vil tilgangen af den pasningsstærke forsvarsspiller være en vigtig brik i at stabilisere bagkæden midt i klubbens nuværende krise, der har sendt dem ned på syvendepladsen med hele 10 point op til Premier League-duksene fra Arsenal.

Liverpool tæt på stor aftale

I samme tid kan en nøglespiller snart have fremtiden på plads.

Ifølge Indykaila News arbejder The Reds nu på at forlænge aftalen med Dominik Szoboszlai, der har været klubbens bedste spiller i indeværende sæson.

Mediet skriver, at flere europæiske storklubber lurer på midtbanekreatøren, der har kontrakt med Merseyside-klubben frem til 2028.

Ikke i tvivl: Liverpool sælger Alexander Isak og Florian Wirtz.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce