Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i karantæne: Mykhailo Mudryk lander nyt job

Af Emil Plovgaard
17.11.2025 Kl. 17:39

24-årige Mykhailo Mudryk ankom til Chelsea i januar 2023, og overgangssummen kan stige til hele 755 millioner kroner.

Den ukrainske landsholdsspiller har spillet 10 mål i 73 kampe på tværs af samtlige turneringer for Chelsea siden da.

Men Mykhailo Mudryk har ikke været i kamp for Chelsea siden november 2024, da han er suspenderet fra fodbold af det engelske fodboldforbund, FA, på ubestemt tid.

Da det kom frem reagerede Mudryk ved at bedyre sin uskyld:

– Dette har været et fuldstændig chok, da jeg aldrig bevidst har brugt nogen forbudte stoffer eller brudt nogen regler, og jeg arbejder tæt sammen med mit team for at undersøge, hvordan det kan være sket.

– Jeg ved, at jeg ikke har gjort noget forkert, og jeg forbliver håbefuld om, at jeg snart vil være tilbage på banen. Jeg kan ikke sige mere nu på grund af fortroligheden i processen, men jeg vil gøre det så hurtigt, jeg kan, lød det fra ukraineren i et opslag på Instagram.

Senest han var at finde i Chelsea-truppen var 1. december sidste år, hvor han var ubenyttet indskifter i Premier League-kampen mod Aston Villa.

Siden da har Mudryk ikke vist sig i offentligheden, men der har alligevel været aktivitet at spore på hans sociale medier i ny og næ.

Nyt job til Mykhailo Mudryk

Og nu er et nyt billede delt på de sociale medier, der viser, at Mykhailo Mudryk har fået noget mere hår på hovedet, og at han stadig render rundt i sine Chelsea-bukser.

Ifølge Daily Mail sker det i forbindelse med, at Mykhailo Mudryk har landet et nyt job, hvor han er med til at skabe en film i hjemlandet Ukraine. Den omhandler blandt andet hans tidligere klub Shakhtar Donetsk og krigen i Ukraine.

Mykhailo Mudryk venter endnu på sin fulde straf fra FA. Det er uvist, hvornår den kommer.

Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane har landet et nyt trænerjob. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce