Michael Owen: Jeg kunne ikke vente med at stoppe
Michael Owen har kigget tilbage på sin fodboldkarriere i et interview på kanalen BT Sport.
Her kom det frem, at den tidligere Real Madrid, Liverpool og Manchester United- spiller ikke følte, at han spillede fuldt ud på grund af skader.
– Da det skete én gang (revet hasemusklen over red.), var jeg færdig. Det ændrede mit spil. Jeg gik fra at score mål, løbe hurtigt, drible forbi spillere. Det var mig.
– De sidste seks eller syv år af min karriere, blev jeg til det eneste, jeg kunne. Jeg var bange for at løbe, jeg vidste, at jeg ville rive en muskel i stykker, sagde han til BT Sport.
Det var hårdt for Owen, der ikke kunne se sig selv lave andet end at spille fodbold.
– Det værste var, at jeg er lavet til at spille fodbold.
– Du har tabt alt. Alt, hvad jeg gjorde i de sidste seks eller syv år, hadede jeg. Jeg kunne ikke vente med at gå på pension, sagde Owen.