Det er blevet dagen derpå efter den triste meddelelse om Åge Hareides alt for tidlige død.

Det er kun et halvt års tid siden, jeg hilste på ham på Craven Cottage, hvor han virkede frisk og energisk i et muntert selskab af nordmænd.

Han var rar og smilende og lignede alt andet end en dødsmærket mand.

Åge Frithjof Hareide var en sej gut. Han blev født i 1953 i bygden Hareid på øen Hareide lige syd for Ålesund.

Det er et sted med klipper og barsk natur, og det satte formentlig sit præg på den unge, fodboldaktive Åge Hareide.

Han var en stor, stærk og modig centerforsvarer, der ragede op i defensiven med sit lyse hår og fremragende hovedspil hos Hødd, Molde, Manchester City, Norwich og det norske landshold.

Åge opnåede 50 landskampe, og mange i Danmark husker nok, at han var med i den afgørende VM-kvalifikationskamp på Ullevaal i 1985.

Som træner havde Hareide en stærk identitet med en urokkelig tilgang og en gameplan, der fungerede som et skib med en fastlagt kurs og tydelige pejlemærker. Det skabte ro og tydelighed omkring hans ledelse.

Desuden var han en ”spillernes mand”, der aldrig forfaldt til at smide kritik afsted mod sine udvalgte for at forsvare egen ageren. Det betød at der stod respekt omkring hans faglighed og kompetente mandskabsbehandling overalt.

Under spillerkonflikten i 2018 blev den gensidige loyalitet ift. spillertruppen sat på prøve.

Hareide forsøgte, meget forståeligt, at holde sig neutral, og DBU udviste konduite i forhold til landstrænerens vanskelige position, ved at overtale John Faxe Jensen til at vikariere ifm. den famøse venskabskamp i Slovenien.

Den prekære sag indikerede, at der var dannet et internt hierarki på landsholdet med en magtfuld anførergruppe.

Samlet set blev Åges tid som landstræner for Danmark en slags ambivalent kærlighedsaffære.

Åges indstilling var grundlæggende baseret på presspil og hårdt arbejde. Han formåede, efter flere skuffende sæsoner under Morten Olsen, at skabe et landshold der var vanskeligt at nedbryde og besejre. Spillet var effektivt, om end ikke æstetisk smukt.

Landsholdets resultatmæssige fremgang var målbar, idet kvalifikationen til VM-slutrunden i 2018 kom i hus med en playoffsejr i Dublin på 5-1 over Irland. Kvalifikationspuljen havde fået en skidt start med to nederlag i de første tre kampe, men siden tabte Danmark stort set aldrig under Hareides ledelse.

Kvalifikationen til den europamesterskabsslutrunde, der blev afviklet (bl.a. i Danmark) i 2021, blev også sikret. Det var en succes på de konkrete resultater, men knapt så meget på det spillemæssige.

DBU’s sportslige ledelse valgte ikke at forlænge Hareides kontrakt, idet man havde en oplevelse af, at landsholdet trængte til at spille mere offensivt og frigjort, hvilket da også lykkedes i de to første år af Kasper Hjulmands periode.

Det var imidlertid en beslutning, der ikke huede Hareide selv. Det gik hans ære på, og han gav i flere presseinterviews udtryk for, at han ikke forstod danskernes ønske om mere seværdig fodbold.

Det afdækkede vel nok en generel og grundlæggende forskellighed i fodboldkulturerne i de nordiske lande. Og det forbitrede Hareides afsked. Det har også næret en myte om, at den stoute nordmand fik en uværdig behandling af sin arbejdsgiver.

Det er jeg personligt ikke enig i.

Jeg brød mig meget lidt om landsholdets minimalistiske tilgang ved VM i 2018. Men det er et indiskutabelt faktum, at Åge lykkedes med at genrejse dansk landsholdsfodbold, og at han i høj grad medvirkede til at sikre Danmark fordelagtige seedninger qua opstigningen på verdensranglisten.

Hareide afleverede landsholdet et langt bedre sted, end da han tog over.

Således var ”Mission accomplished”.

Det er desuden værd at nævne, at stort set samtlige landsholdsaktører havde et godt forhold til Åge som chef og som person, og at han formåede at skabe en rolle til Christian Eriksen, der gav et afkast i form af en serie formidable landskampspræstationer af Danmarks mest kreative spiller, hvilket havde været en tilbagevendende problematik under forgængeren.

Fighteren, granitforsvareren og mandfolket Åge Hareide blev kun 72 år.

Æret være Åge Hareides minde.

Her kan du læse Kasper Schmeichels reaktion på dødsfaldet, mens du øverst i artiklen kan høre et interview med en rørt Kasper Hjulmand.