Michael Carrick taler ud: Stjerne har spillet sin sidste kamp for United
Der sker ting og sager i Manchester United. Selvom klubben har haft et fantastisk forår under midlertidig manager Michael Carrick og allerede har sikret sig en fornem tredjeplads og adgang til Champions League, stopper dramaet i kulissen overhovedet ikke.
Torsdag var Michael Carrick til stede sit pressemøde forud for søndagens afsluttende Premier League-kamp mod Brighton.
Carrick kunne nemlig officielt bekræfte, at den brasilianske Real Madrid- og United-legende Casemiro har spillet sin sidste kamp for klubben. Han kommer ikke i aktion på søndag.
En aftale i kulissen
Den 34-årige midtbanegeneral meddelte tidligere på året, at denne sæson ville blive hans svanesang på Old Trafford, da han søger nye udfordringer. Men at han slet ikke får lov til at trække i trøjen i sæsonafslutningen, kommer som et chok for de fleste. Det er dog en fælles beslutning, forklarer Carrick:
-Case og jeg blev i sidste uge enige om, at dét skulle være hans sidste kamp. Det gik præcis så godt, som vi overhovedet kunne have håbet på. Han har været fuldstændig fantastisk. Jeg har sagt det mange gange om Case, men vi besluttede, at det var det helt rigtige tidspunkt for ham at slutte af på, lyder det fra Carrick.
Udover Casemiro forventes også Manuel Ugarte at blive solgt i det kommende transfervindue, hvilket efterlader Uniteds midtbane i en total genopbygningsfase, hvor mindst to nye topnavne skal hentes ind til sommer.
Ungdommen skal tage over mod Brighton
Når United søndag gæster Amex Stadium mod et topmotiveret Brighton-mandskab, der kæmper med næb og klør for europæisk adgang, vil Carrick ryste posen markant og kaste klubbens unge talenter direkte for løverne.
-Den her klub handler om at bringe unge spillere frem. Det handler om at finde den rette balance i kampe som denne. Vi har nogle virkelig dygtige unge spillere, som er fuldstændig klar til at tage det næste store skridt, slår United-chefen fast.
Løfter sløret for sin egen fremtid
Uniteds vilde formkurve i anden halvdel af sæsonen har fået rygtebørsen til at gløde: Alt tyder på, at Sir Jim Ratcliffe og INEOS tilbyder Michael Carrick jobbet som permanent manager på en fast kontrakt til sommer.
Carrick var hemmelighedsfuld, men sendte alligevel et klart signal om, at der snart er hvid røg fra Old Trafford:
– Det blev meldt ud, at der ville ske noget efter sæsonen, og vi er der næsten nu. Afklaringen venter lige rundt om hjørnet. På nuværende tidspunkt kan jeg simpelthen ikke give jer mere end det, sagde en kryptisk Carrick med et smil.
VM-blodbad: Tuchel slagter stjerner i brutal chok-beslutning


















