Michael Carrick præsenteret som Manchester United-træner
Manchester United har nu annonceret, at Michael Carrick er blevet ansat som cheftræner for den resterende del af denne sæson.
Hvorfor kun resten af sæsonen?
I sidste uge blev Rúben Amorim fyret efter godt 14 måneder i spidsen, og derfor skulle der findes en afløser for portugiseren.
I første omgang blev urutinerede Darren Fletcher sat ind som midlertidig cheftræner, og han stod med ansvaret i 2-2-kampen mod Burnley og FA Cup-nederlaget på 2-1 mod Brighton.
Samtidig havde klubbens sportslige ledelse besluttet, at der skulle ansættes en midlertidig cheftræner, der ville få ansvaret resten af sæsonen.
Det vil give den sportslige ledelse tid til at finde den helt rette mand til at være permanent cheftræner for klubben fra sommeren 2026.
Artiklen fortsætter under videoen
Hvem var ellers i spil til jobbet?
Foruden Michael Carrick var Ole Gunnar Solskjær også i spil til jobbet som midlertidig cheftræner hos Manchester United resten af denne sæson.
Ifølge britiske og norske medier var nordmanden også til samtaler hos De Røde Djævle om jobbet, men Michael Carrick imponerede mest og har nu fået det store ansvar de kommende måneder.
Artiklen fortsætter under billedet

Hvem er Michael Carrick?
Englænderen havde en fantastisk karriere som spiller, hvor han blandt andet styrede midtbanen hos Manchester United gennem mange år. Han fik også en lang række landskampe.
Efterfølgende uddannede han sig som træner, og han var i mere end tre år assistent for først José Mourinho og sidenhen Ole Gunnar Solskjær hos De Røde Djævle, hvor han efter fyringen af sidstnævnte også havde tre kampe som midlertidig cheftræner.
Sidenhen stod han gennem mere end to et halvt år i spidsen for Middlesbrough med ganske fornuftig succes.
Til sommer vil Manchester United desuden ansætte ‘verdens bedste træner’. Læs mere her.



















