Meulensteen: Vi er for gode til at rykke ned
Rene Meulensteen vurderer, at kvaliteten i Fulhams trup er for god til, at man rykker ned. Hollænderen understreger endvidere, at man er nødsaget til at rejse sig og komme videre, efter man fik en ordentlig snitter mod Hull i sidste runde.
I sidste runde led Fulham et smertefuldt nederlag på 6-0 til Hull, hvor alle seks mål faldt i anden halvleg. Nu rejser Rene Meulensteen sig dog fra trænersædet og fastslår, at man er nødt til at lægge det bag sig og komme videre. Fulham-bossen frygter dog ikke, at man rykker ned. Dertil er kvaliteten for god, mener han.
– Denne trup er for godt til at rykke ned. Der er nok kvalitet og ekspertise. Vi har fået masser af erfarne mennesker her, der ved, hvordan man kommer ud af denne situation, forklarer hollænderen ifølge Express.
– De næste to kampe mod West Ham og Sunderland kommer til at være afgørende, fortsætter han.
Den tidligere Sir Alex Ferguson-assistent lægger ikke så meget i resultatet, og han fortæller, at han igennem sin tid i fodboldmiljøet har lært, at man ikke skal lade sig drage med af nedture og højdepunkter, men i stedet rejse sig og komme videre.
– Man er nødt til at sætte Hull-resultatet i perspektiv, fortæller Rene Meulensteen, inden han fortsætter:
– Det var et vanvittigt resultat, men ikke en tendens. Jeg har lært i årenes løb ikke at blive revet med af højdepunkter og nedture.
– I United – sammen med Sir Alex Ferguson – så jeg os tabe 6-1, og der er intet, man kan gøre ved det, tilføjer han.
– Man er bare nødt til at sige, at det skete, så man lægger det bag dig og kommer videre. Det er den eneste måde, man kan gøre det på, slutter den nytiltrådte Fulham-manager.
Fulham er i skrivende stund i kamp hjemme på Craven Cottage, hvor West Ham er kommet på besøg. Anden halvleg er netop startet, og Fulham burde kunne få noget ud af kampen med en mand i undertal. 1-1 står den netop nu.