Meulensteen: Spillerne må tage ansvar
Den nykårede Fulham-manager, Rene Meulensteen, mener, at spillerne skal tage ansvar og arbejde stenhårdt på at komme tilbage på sporet.
Se også: Dansk talent til prøvetræning i Premier League
Martin Jol blev i sidste uge fyret som Fulham-manager efter en række af dårlige resultater, der har resulteret i, at Fulham er dumpet under nedrykningsstregen.
Den tidligere Brøndby-træner og United-assistent, Meulensteen, ankom for blot en måned siden for at arbejde under Martin Jol. Nu har Meulensteen altså fået det fulde ansvar.
– Vi skal være sikre på, at spillerne tager ansvar gennem arbejdsvilje og disciplin, siger Meulensteen til BBC.
– Fulham har fået for mange dårlige resultater, så vi må arbejde hårdt for at komme væk fra vores position.
Meulensteen kommer fra et trænerjob i russiske Anzhi, som man ikke ligefrem kan sige var succesfuldt. Meulensteen blev fyret efter 17 dage.
Hollænderens kontrakt på Craven Cottage udløber efter denne sæson.