Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Meulensteen råder United: Bale er risikoen værd

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.06.2019 Kl. 10:12
Klubbens assistenttræner føler, at Manchester United burde tage chancen og hente Gareth Bale denne sommer.

Det er en risiko at hente Gareth Bale,  men den er værd at løbe,  mener Rene Meulensteen,  der råder Manchester United til at gøre forsøget denne sommer.

Real Madrid skulle angiveligt være desperate efter at slippe af med den walisiske verdensstjerne,  som efter sigende slet, slet ikke indgår i Zinedine Zidanes planer.

I stedet er han blevet rygtet tilbage til Premier League og både Manchester United og Tottenham,  men hvor De Røde Djævle tidligere har forsøgt at hente wingeren,  skulle interessen den dag i dag være død.

Men det burde den måske ikke være, hvis man spørger Meulensteen,  der i flere år var Sir Alex Fergusons højre hånd.

– Man bør altid snakke om at hente spillere af den højeste kaliber ind, mne er Gareth Bale stadig på sit topniveau?  Vi ved alle, at han har haft sin andel skader, så det er altid en risiko, siger Meulensteen til Talksport.

– Men på den anden side ville en Gareth Bale i topform virkelig være et godt aktiv for Manchester United.

Meulensteen føler dog, at det er svært at vurdere,  hvor Bale spillemæssigt står i øjeblikket.   Den netop overståede sæson var faktisk den sæson for Real Madrid, hvor waliseren har spillet mest.

14 mål blev det til i 42 kampe for Los Blancos,  så målnæsen er stadig nogenlunde intakt, hvilket kun kan ses som et plus for The Red Devils.

– Han har styrke, fart og kan skabe og score mål, men det er svært at vurdere, hvor hans niveau i øjeblikket ligger,  siger Meulensteen.

Der har været rygter om, at Real Madrid var villige til at udleje Bale denne sommer,  så var Manchester United-ledelsen usikre på, om man ville hente waliseren permanent,  kunne et lejeophold måske være sagen.

 

Annonce