Meulensteen klar på United-retur
Tidligere på ugen valgte Manchester United at fyre David Moyes, og man meddelte, at Ryan Giggs vil blive den midlertidige manager, indtil man har fundet den næste permanente manager.
Da David Moyes overtog roret sidste sommer, valgte han at skille sig af med nogle af folkene, som befandt sig under Alex Ferguson. Én af dem var René Meulensteen, som siden hen blev manager i Fulham, men han blev dog fyret igen.
Nu står Meulensteen uden job, og når den nye United-manager tiltræder håber han, at han kan vende tilbage til Manchester United.
– Selvfølgelig vil jeg være åben for United. Jeg forlod ikke klubben, fordi jeg var utilfreds med United som klub, men fordi jeg fornemmede, at jeg ville blive kørt ud på et sidespor af David Moyes. Han overhørte alle velmenende råd som jeg og andre, som havde andel i Uniteds succes, gav ham. Vi kunne have gjort hans liv i United så meget lettere, men han ønskede at gå sine egne veje, og nu kender vi konsekvenserne.
– Hvis den nye United-manager mener, at jeg vil have værdi for klubben igen, så er jeg klar, siger Meulensteen ifølge The Irish Examiner.
Meulensteen har været i over ti år i Manchester United