Mesut Özil: Jeg misser syv uger
Arsenals tyske stjernspiller Mesut Özil misser yderligere syv ugers fodbold inden han vender tilabge på banen for The Gunners
Özil fik en knæskade for lidt over en måned tilbage og dengang sagde Arsenal-lægerne, at tyskeren ville være ude indtil starten af januar måned. Den prognose holder stadigvæk stik og nu fortæller Özil, at han holder hovedet højt og er tilbage om cirka syv uger:
– Jeg har været ude med skaden i omkring fem uger, og jeg misser yderligere syv uger endnu. Det er desværre den tid, det tager for at det går i orden, siger Özil ifølge ESPN og fastslår:
– Desværre holder skaden mig ude, men sådan er fodbold nogle gange. Jeg må bare holde hovedet oppe og se fremad.
Hvis tingene går som man håber på Emirates, så kan Özil være tilbage i kamp, når Arsenal d. 11 januar møder Stoke på hjemmebane.