Messi: Skal ikke til Premier League
Lionel Messi er rygtet mange steder hen, ikke mærkeligt, eftersom den lille troldmand har været fantastisk i Barcelona. Nu fastslår han dog, at han aldrig skal til Premier League.
Den 26-årige Messi er blevet nævnt i forbindelse med især Manchester City, der menes at ville betale et astronomisk beløb for den lille magiker. Messi udtaler dog i dag, ifølge flere engelske medier, at han ikke skal nogen steder. Dermed kan Manchester United, Chelsea og alle andre bejlere, glemme alt om argentinerens underskrift.
– Min intention er, at blive ved Barcelona uanset hvad! siger han til DailyStar-journalisten Jack Wilson og fortsætter.
– Jeg er taknemmelig for, at de roser mig og det er rigtig, der er interesse derfra (Premier League red.)
– Det gør mig stolt, at de siger sådanne ting, men mit liv er her i Barcelona og jeg skal ingen steder, slutter superstjernen.
Lionel Messi modtog i går sin anden gyldne støvle i træk, efter at han scorede 46 la liga-mål i sidste sæson.