Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi holder kortene tæt: Vil først beslutte fremtiden på dette tidspunkt

04.02.2021 Kl. 21:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Til sommer skal der træffes en enorm beslutning for en af verdens absolut bedste fodboldspillere.

For ifølge Goal vil Lionel Messi først beslutte sin fremtid efter denne sæson. Det kan fodboldmediet i dag rapportere.

Selvom der har været rygter om et skifte til både Manchester City og Paris Saint-Germain har Messi ifølge mediet ikke været i kontakt med personer fra andre klubber.

Den argentinske verdensstjerne, som har kontraktudløb til sommer, er træt af de konstante spekulationer i medierne, og han har tænkt sig selv at fortælle omverdenen, hvor han vil spille i den kommende sæson.

Men det bliver altså først efter sæsonen slutning.

I sommer startede transfersagaen, da Messi ønskede at forlade Barcelona, men da klubben ikke ville af med ham, og argentineren ikke ønskede at aktivere en klausul, endte han med at blive i den spanske storklub.

Situationen i Barcelona er lige nu ganske kaotisk. Klubben er i store økonomiske problemer, mens spillet på banen samtidig også halter. Derudover er der også en præsidentvalgkamp i gang.  

Annonce