Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Messi er ikke glad - øjner PSG-exit til sommer

Af Jeppe Augustsen
13.03.2022 Kl. 20:22
Lionel Messi vil angiveligt opsøge et sommerskifte i næste transfervindue.

Lionel Messi skiftede sidste sommer til PSG på en fri transfer, da kontrakten med Barcelona var udløbet. 

Tiden i den franske hovedstadsklub har dog ikke været den store succes, hvor det i denne sæson er blevet til to scoringer. Til gengæld har han lavet elleve assists.

I midtugen blev PSG sendt ud af Champions League af Real Madrid, og forleden kunne den franske journalist, Romain Molina, fortæller, at argentineren ikke er tilfreds med tilstedeværelsen i PSG.

Nu melder Gerard Romero, som menes at have gode kilder i Barcelona, at Lionel Messis far, Jorge Messi, har taget kontakt til Barcelona omkring en mulig retur til klubben allerede til sommer.

Lionel Messi har tidligere været kædet sammen med Manchester City, og han forsøgte også at fremtvinge et skifte til Etihad Stadium, da Josep Maria Bartomeu var præsident.

Dengang nægtede klubben at løsrive ham fra sin kontrakt. 

Lionel Messis kontrakt med PSG udløber i 2023, og de har angiveligt også en option på at forlænge yderligere. 

Annonce