Merson: Renato Sanches er en fænomenal handel for Swansea
Renato Sanches skiftede noget overraskende til Swansea fra Bayern München på en lejeaftale på transfervinduets sidste dag.
Det portugisiske stortalent var velsagtens et af de varmeste navne sidste sommer, da han var med til at vinde EM-guld med Portugal, og Sky-eksperten, Paul Merson, beskriver handlen som fænomenal.
– Renato Sanches er en ubeskriveligt god handel for Swansea, fuldstændig fænomenal. Samtidig tror jeg også, at det er smart, at de har hentet Wilfried Bony igen, gjorde Merson udtryk for, da han gav samtlige Premier League-hold transferkarakterer.
– Jeg bliver fristet til at give dem A for de to handler, men de mistede Fernando Llorente og Gylfi Sigurdsson, som var deres bedste spillere sidste sæson.
Merson gav samlet Swansea et B for deres sommeraktiviteter, hvor Sam Clucas, Roque Mesa og Tammy Abraham også blev hentet ind.