Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Merson: Denne transferbeslutning kan koste Lampard sin stilling

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.09.2020 Kl. 11:42
Paul Merson mener, det kan få slemme konsekvenser for Frank Lampard, at klubben ikke formåede at forlænge med Willian.

Willian fik sig noget af en debut for Arsenal med tre assists sidste weekend, da den brasilianske playmaker viste Chelsea, hvad klubben måske kommer til at savne.

Særligt Frank Lampard. Han skulle ellers have været fortaler for en forlængelse af Willians kontrakt, men Chelsea-ledelsen ønskede ikke at give den 32-årige veteran en ny treårig kontrakt.

Og den beslutning kan koste Lampard dyrt, mener Paul Merson.

– Jeg kan slet ikke forstå, Chelsea lod Willian skifte. Jeg ved, de har investeret penge i mange andre specielle spillere, men der er ingen garanti for, at de præsterer fra dag ét, siger Merson til Sky Sports.

– Willian var allerede den færdige vare. Frank Lampard skal levere nu. Han har ikke fire år, før spillerne begynder at præstere. Sådan er det at være træner. Selv hvis han vandt titlen i denne sæson, er det ikke sikkert, at han er der om fire år.

 

Annonce