Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mens United trækker sig: Arsenal interesseret i dyr Grealish

Af Morten Bruun Jørgensen
30.07.2020 Kl. 07:23
Arsenal har udvist interesse i Jack Grealish, men Aston Villa forlanger en pris, der er for høj.

Det forlyder, at Aston Villa ikke vil sælge Jack Grealish for under £80 millioner, og det har ifølge Sky Sports fået Manchester United til at trække interessen i englænderen tilbage.

Men der er flere andre Premier League-klubber, der er interesserede i midtbanespilleren, og Arsenal er én af de klubber.

Sky Sports skriver således, at Arsenal har vist interesse i Aston Villa-stjernen, men det er ikke blevet fulgt op af en forespørgsel.

Og for The Gunners er prisen også et problem. London-klubben har et begrænset transferbudget til rådighed, og £80 millioner er ikke en pris, som man vil betale for Jack Grealish.

For flere andre Premier League-klubber er det også for høj en pris. Det forlyder nemlig, at de interesserede klubber er villige til at punge op med mellem £50 millioner og £60 millioner for at købe englænderen.

Aston Villa sikrede sig i sidste runde af sæsonen overlevelse i Premier League, og derfor står klubben i en bedre position for at beholde Jack Grealish i endnu en sæson.

Annonce