Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mens Liverpool tøver: Manchester United har tilbudt Werner kontrakt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.02.2020 Kl. 11:23
The Athletic skriver, at Timo Werner allerede har modtaget bud fra Manchester United og Barcelona.

Timo Werner vil gerne til Liverpool. Sidste uge udtalte han selv, at han ville passe perfekt til klubbens spilsystem og skamroste samtidigt Jürgen Klopp, som han kaldte verdens bedste træner.

Der er også god grund til at tro, at han ender på Anfield. Onsdag var der rygter om, at han var tæt på at indgå kontrakt med Premier League-førerholdet, men den seneste opdatering fra The Athletic trækker lidt i den modsatte retning.

Det velansete sportsmedie skriver, at Werner fortsat afventer, om Liverpool har tænkt sig at rykke på sin interesse ig tulbyde ham en kontrakt –  noget, som angiveligt ikke er sket endnu.

Men klubben skal måske ikke tøve meget længere, for Werner har allerede modtaget tilbud fra Manchester United og FC Barcelona, erfarer The Athletic.

Hvor han ender, burde vi heldigvis blive klogere på inden længe.  Den 23-årige angriber har en frikøbsklausul på £50 millioner, som skal aktiveres senest til april.

Derfor må det være i både Liverpool og Manchester Uniteds interesse at få en eventuel handel lukket, inden klausulen udløber.

En nøglekilde tæt på situationen siger i hvert fald, at skulle Jürgen Klopp beslutte sig for at købe Werner, vil forhandlingerne formentligt begynde i midten af marts.

Annonce