Annonce
Annonce
Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix
Mens de er i Saudi-Arabien: Indbrud i City-stjernes hjem
I øjeblikket er Manchester City i Saudi-Arabien.
Her skal Pep Guardiolas mandskab deltage i Klub-VM, og første kamp venter i morgen, tirsdag, hvor Urawa Red Diamonds er modstanderen.
City har sikret sig en plads i turneringen, efter at klubben i den forgangne sæson vandt Champions League.
En af klubbens spillere har dog ikke fået den bedste optakt. Således har der været indbrud i Kevin de Bruynes hus i Bolderberg i Belgien, og her har tyvene taget flere ting fra med sig.
Det skriver den belgiske avis Het Laatste Nieuws.
De Bruyne er i øjeblikket ude med en skade, men han er snart tilbage, lyder det fra Pep Guardiola.
– Det går rigtig godt. Han er blevet opereret. Det var en stor skade. Men vi nærmer os, siger Guardiola.
Annonce