Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mendy: Jeg er Guardiolas mentor

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.09.2018 Kl. 07:18
Den franske venstreback har hjulpet Pep Guardiola på andre måder end med sine løb op og ned ad venstreflanken.

Benjamin Mendy føler, han er Pep Guardiolas træner – i hvert fald, når han lærer ham fransk.

Tidligere på sæsonen var der ellers rygter om, at den spanske træner skulle være utilfreds med franskmandens brug af de sociale medier, men alt er ifølge Mendy så godt mellem de to, at han underviser Guardiola i sit modersmål.

– Han snakker til holdet på engelsk, men overfor mig bruger han nogle gange franske ord. Det er simple ting som "hvordan går det" eller "lad os spise", fortæller venstrebacken til franske Le Journal du Dimanche.

– Når han forklarer mig noget, vil han have mig til at oversætte det til fransk, så han kan forbedre sine sprogkundskaber. Det er ligesom om, jeg er hans træner.

Nu virker Benjamin Mendy også generelt som en gæv fyr, der er nem at omgås – og sådan har Guardiola det åbenbart også med franskmanden, der blev købt fra Monaco for £50 millioner sidste forrige sommer.

– I Manchester City kan Raheem Sterling godt lide at tage pis på os nogle gange, så han spurgte mig en dag, hvor min far var henne, siger Mendy.

– Første gang han sagde det, forstod jeg ikke, det var Pep, han talte om. Så pointerede nogle venner overfor mig, at Pep og jeg virkede tætte, grinte og tjattede til hinanden. 

Annonce