Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Memphis afslører: Derfor var Liverpool afventende på mig

25.12.2015 Kl. 10:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en fantastisk sæson i PSV Eindhoven, hvor han scorede 22 ligamål som kantspiller, var Memphis Depay en eftertragtet spiller hos de europæiske storklubber.

Han blev især rygtet til Liverpool, Manchester United og PSG, men det var altså De Røde Djævle, der løb med hollænderens underskrift.

Han har tidligere udtalt, at han var meget tæt på et skifte til PSG, men da Manchester United fandt ud af det, rykkede de hurtigt og lukkede en handel på 24 timer. Nu fortæller han også, at Liverpool var meget interesseret.

– Jeg var i dialog med Liverpool. De var meget interesseret, og forhandlingerne var meget konkrete, men grundet en skade i deres trup ville de vente lidt. Efter det kom PSG ind i billedet. Det var også meget interesseret. Det var rimelig hårdt, fordi man som fodboldspiller ikke bestemmer alt selv, siger Depay til AD.

– Nogle klubber venter med at sætte et hold sammen om sommeren, men vi forhandlede allerede i maj. Jeg sad ned med mit agentbureau og vurderede det hele, men så kom Manchester United. De var meget hurtige og direkte. På det tidspunkt ved man: Nu er det nu. Det er den absolutte top – ikke kun som klub, men også liga, slutter Memphis.

Annonce