Meldes på vej væk fra United: Hyldes af Erik ten Hag
Den forgangne sæson var en meget skadesplaget en af slagsen for Anthony Martials vedkommende.
Franskmanden var ellers Erik ten Hag foretrukne angriber, når han var fit og i kampform. Det var han bare ikke ret ofte.
I alt blev den 27-årige angriber noteret for ni mål og fem oplæg i sine 17 startere for klubben. Derudover blev det til i alt 12 indhop for De Røde Djævle.
Hans tilbagevendende skadesproblemer og Uniteds konstante jagt på en ny angriber betyder, at Martial til gengæld er rygtet på vej væk fra klubben.
Men Erik ten Hag er fan af offensivspilleren, som han nu hylder på ny.
– Vi har brug for en stor og god trup, og Anthony er en fremragende fodboldspiller. Derudover har vi brug for, at vores spillere er så friske som muligt, så forhåbentlig kan han holde sig skadesfri.
– Han laver mål, skaber chancer for andre, presser godt og giver os en masse i det offensive spil. Han er en fantastisk spiller, lyder det i rosende vendinger fra Erik ten Hag ifølge Goal.
Martial ankom til Manchester United fra AS Monaco i sommeren 2015. Dengang gav klubben fra Old Trafford 313 millioner kroner for angriberen.
Han er i perioden fra 2015 til 2021 noteret for i alt 30 A-landskampe for Frankrig med to mål til følge.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. United med stor udfordring: Dette må Højlund maksimalt koste
2. 345 millioner: Brentford i dialog med Bayern München
3. Journalist: VM-stjerne skifter til Manchester United