Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: United og City stemte mod nyt transfervindue

07.09.2017 Kl. 19:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Swansea, Crystal Palace, Watford samt de to Manchester-klubber, United og City, var de eneste Premier League-klubber, der stemte mod fremrykkelsen af transfervinduets deadline day. 

Burnley holdt sig fra at stemme. 

14 klubber stemte ja til at ændre næste sommers transfer deadline til 9. august – to dage før 2018/19-sæsonen begynder – en torsdag. 

Men det virker til, at mindst tre af de fem, der stemte mod – United, City og Swansea – stemte mod sine egne managers José Mourinho, Pep Guardiola og Paul Clement.

Premier Leagues formand, Richard Scudamore, udtalte torsdag til Sky Sports, at trænerne i Premier League stemte "overvældende til fordel for ændringerne" og alle tre ovenstående managers, Mourinho, Guardiola og Clement, har i løbet af sommeren udtalt sig stik modsat sin klubs stemme angående emnet. 

Mourinho udtalte i august: 

– Som fodboldmanager og ikke som en mand på markedet – én, der gerne vil arbejde med holdet og spillerne – så vil jeg foretrække at vinduet lukker så hurtigt som muligt. Selvfølgelig vil jeg mødes med Mr. Woodward (Uniteds vice-direktør, red.) for jeg ved, at han vil dele min holdning, så jeg tror, at vi meget snart har en beslutning. 

Guardiola udtalte i juli: 

– Desværre lukker markedet den 31. august. Jeg synes, det er en kæmpe fejl fra UEFA. Jeg synes markedet bør lukke, når vi starter sæsonen. Det er for langt, for stort. Vi spiller her med spillere, som måske ikke fortsætter her, eller med spillere, som kommer, men endnu ikke er her. 

Efter han var nødsaget til at efterlade stjernen Gylfi Sigurdsson ude af deres første kamp af sæsonen, da islændingen ønskede et skifte væk fra klubben, udtalte Swansea-manager Clement: 

– Vores klub ville støtte den ændring. Størstedelen af klubberne stemmer for, men måske skal alle være for, før det skal gå igennem. Det kunne ske til næste år. 

Spillere kan fortsat forlade Premier League-klubber efter 9. august næste år – frem til 31. august. 

Annonce