Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Steven Gerrard skal stå i spidsen for Rangers

29.04.2018 Kl. 06:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-legenden Steven Gerrard er angiveligt meget tæt på at lande jobbet som manager for skotske Rangers. 

Englænderen er de seneste par dage blevet kædet kraftigt sammen med jobbet, og ifølge Daily Mirror og Goal.com har han taget ja tak til at stå i spidsen for klubben.

De to medier skriver samtidig, at den tidligere Liverpool-spiller Gary McAllister bliver Gerrards assistent.

Gerrard har i denne sæson stået i spidsen for Liverpools U18-hold, men ellers har han ikke nogen erfaring med trænergerningen, og Rangers tager dermed et sats ved at hente ham ind. 

Skotterne er dog overbeviste om, at han er manden, der kan lukke hullet til rivalerne fra Celtic, som i mange år har domineret den skotske liga. 

Celtic-manager Brendan Rodgers har tidligere trænet Gerrard i Liverpool, og der er dermed lagt op til noget af et gensyn, når de to klubber i næste sæson krydser klinger. 

Annonce