Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Silva har sagt op i Hull

Af Pelle Rigtrup
25.05.2017 Kl. 10:06
Marco Silva har eftersigende sagt jobbet på hos nedrykkede Hull City.

Marco Silva har aktiveret en klausul i sin kontrakt med nedrykkede Hull, der gør, at han frit kan forlade klubben. Det skriver avisen The Mirror torsdag.

Silva skulle nu have opsagt sin aftale hos Hull, efter et møde med ejerne Assem – og Ehab Allam tidligere på ugen.

Den portugisiske manager Silva tog over hos Hull City i januar måned, efter klubbens fyring af Mike Phelan. Silva har imponeret i engelsk fodbold, hvor den 39-årige manager længe så ud til at lykkes med at redde Hull. En dårlig formkurve i de sidste runder betød dog, at man alligevel rykkede ud.

Ifølge flere engelske medier, så skal Silva nu til FC Porto. Silva fløj mandag aften til Portugal for at forhandle med 'Dragerne' fra FC Porto. Flere medier skriver, at aftalen nu er lavet.

Silva førte Hull til seks sejre i 18 ligakampe, efter at han overtog holdet i januar måned. Inden tilværelsen i England har Silva haft succes i klubber som Sporting Lissabon og Olympiakos.

Annonce