Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medier: Real Madrid har udtrykt reel interesse i Hazard

Af Morten Bruun Jørgensen
12.03.2019 Kl. 11:24
Real Madrid har nu signaleret deres interesse i at købe Eden Hazard i løbet af sommerens transfervindue, melder flere medier i dag.

Det står nærmest skrevet i stjernerne, at Eden Hazard til sommer skifter en tilværelse i Chelsea ud med et ophold i den spanske hovedstad.

Real Madrid kunne mandag annoncere, at Zinedine Zidane er blevet ansat som træner efter fyringen af Santiago Solari, og det er ikke nogen hemmelighed, at Eden Hazard har franskmanden som et idol. Ydermere har han længe talt i positive vendinger om Real Madrid.

Det er dog ikke kun Eden Hazard, der kan se en fælles fremtid med den spanske storklub. For i dag rapporterer både the Telegraph og Goal, at Real Madrid har udvist interesse i at få fingrene i Chelsea-stjernen til sommer.

Til sommer vil Eden Hazard blot have ét år tilbage af sin kontrakt med London-klubben, som ydermere er i fare for at stå over for to transfervinduer uden at måtte købe spillere, men the Blues vil alligevel have £100 millioner for den belgiske landsholdsstjerne. Den pris vil Real Madrid angiveligt forsøge at forhandle ned.

Annonce